Rosalina Scarf

35,00 kr.

Rosalina Scarf strikkes frem og tilbage fra spids til spids i tre mønstersekvenser: udtagninger, engelvinge, indtagninger, i dobbelt perlestrik og glatstrikning, og omslags kantmasker langs kanterne på siderne af tørklædet.

Den fine engelvinge er vrang på den ene side og ret på den anden side.

Hver enkelt pind er udførlig beskrevet i opskriften, der sendes som PDF fil til din mail.

Rosalina Scarf er designet til, at strikkes i forskellige garntyper, så struktur, bredde og længde kan varieres.

Garnforslag, vejledende størrelse, strikkefasthed og pindstørrelse finder du beskrivelse af herunder👇

 

Beskrivelse

Størrelse:

Bredde: 10 – 13 cm over bredeste stykke på tørklædet.

Længde: ca. 85 – 130 cm fra spids til spids.

Engelvinge tørklædet kan strikkes i nedenstående garnforslag eller med garnkvaliteter, der matcher strikkefasthed og pindstørrelse.

Strikkefasthed: 21 – 30 masker og 25 – 50 pinde =10×10 cm

Pinde: 3 ½, 4, 4 ½ mm – rundpind (60 eller 80 cm)

Garnforbrug og løbelængde:

De garnkvaliteter, der er beskrevet i garnforslag til Rosalina Scarf, har et vægtmæssigt forbrug pr tørklæde på: 25 – 45 gram.

Løbelængde fra 150 m og opefter.

Sværhedsgrad: Let til middel.

Jeg er begynder strikker, er Rosalina Scarf svært at strikke?

Har du lært at slå masker op, mestre at strikke ret/vrang og læse en opskrift, og gerne vil udfordre dig selv, med at strikke dobbelt perlestrik, omslags kantmasker, ind og udtagninger, kan du sagtens kaste dig ud i, at strikke Rosalina Scarf.

Hver enkelt pind er udførlig beskrevet. Og i strikkeopskriften er der beskrivelse af, hvordan ud/indtagning, kantmasker og dobbelt perlestrik strikkes.

Oplever du under strikning af Rosalina Scarf, at du bliver i tvivl om noget i strikkeprocessen, strikkeopskriften, mail spørgsmål til mig.

Garnforslag:

Det lyserøde Rosalina Scarf på strikkepinde er strikket i cashmere:

Ca 25 g, 2 tråde Gepard, Cashmere Lace  (25 g/300 m), farve Lys Rosa nr: 408 B, og Ca 15 g, 1 effekttråd Creative – Make It Tweed (50 g/445 m), farve Bubbelgum nr: 03.

  • Bredde: 10 cm på midten.
  • Længde: ca 85 cm fra spids til spids
  • Strikkefasthed: 29 masker og 50 pinde i dobbelt perlestrik på pind 3 ½ mm = 10×10 cm

Udover Creative – Make It Tweed effektfølgetråden, kan der mixes 1 glimmertråd Go Handmade Glitter med i tørklædet (ændre ikke strikkefastheden).

Det gule Rosalina Scarf er strikket i cashmere/bomuld:

Ca 40 g, 1 tråd BC, Summer i Kashmir (90 % økologisk bomuld/10 % kashmir) – (50 g/ 165 m) farve 13, og 1 glimmertråd Go Handmade Glitter, farve Lillia nr: 18133.

Alternativ 1 glimmertråd, Ito, Kin Gin (25 g/300m) farve Crocus Gold nr: 434 (de to forskellige glimmertråde ændre ikke strikkefastheden).

  • Bredde: 10,5 cm på midten.
  • Længde: ca 103 cm fra spids til spids.
  • Strikkefasthed: 25 masker x 30 pinde i dobbelt perlestrik på pind 4 mm = 10×10 cm

 

Det grønne Rosalina Scarf på strikkepinde, er strikket i alpaca/silke:

1 tråd Sandness, Alpaca Silke (50 g/200 m), farve nr: 8532, og 1 glimmertråd Kremke, Twinkle (25 g/300 m), farve nr: 707 (obs: glimmertråd med strikkefasthed).

  • Bredde på midten: ca 10 cm på midten.
  • Længde: ca 130 cm fra spids til spids.
  • Strikkefasthed: 30 masker x 32 pinde i dobbelt perlestrik på pind 4 mm = 10×10 cm

Det cerise Rosalina Scarf er strikket i bambus/bomuld/mohair/silke:

Ca 45 g, 1 tråd Hjertegarn, Blend Bamboo (70 % bambus/30 % bomuld) – (50 g/150m) farve nr: 4951, mikset med ca 18 g, 1 tråd Drops Kid-Silk Mohair (25 g/210m) farve Cerise nr: 13, og i englevingen 1 glimmertråd Go Handmade Glitter, farve Guld nr: 18121 (ændre ikke strikkefastheden).

  • Bredde: 12 cm på midten
  • Længde: ca 122 cm fra spids til spids.
  • Strikkefasthed: 26  masker x 32 pinde i dobbelt perlestrik på pind 4 ½ mm = 10×10 cm

Det sarte musling glimmer Rosalina Scarf er strikket i bambus/bomuld/glimmertråd:

Ca 45 g, 1 tråd Hjertegarn, Blend Bamboo (70 % bambus/30 % bomuld) – (50 g/150m) farve nr: 4020, mixet med ca 15 g, 1 glimmertråd Lana Grossa, Brillino (25 g/200m), farve 11 pastelgrøn (obs: glimmertråd med strikkefasthed).

  • Bredde: 11,5 cm på midten.
  • Længde: ca 118 cm fra spids ti spids.
  • Strikkefasthed: 24 masker x 35 pinde i dobbelt perlestrik på pind 4 ½ mm =10×10 cm

Rosalina Scarf er et fint, smukt englemagisk tørklæde, perfekt til kølige og kolde dage året rundt.

Glimmer eller ej:

Rosalina Scarf kan strikkes med og uden glimmertråd/effektråd. Det gule, grønne og sart rosa er med glimmertråd i hele tørklædet. I det cerise farvet scarf, er der kun strikket glimmertråd i engelvinge sekvensen. Og i det lyserøde cashmere scarf er der strikket effekttråd uden glimmer.