Find den sværhedsgrad, der matcher dig på din strikkevej

Englestrik opskrifterne er til dig, som lige er startet med at strikke, og til dig der har strikket i mange år.

❤️ Begynder

Englestrikopskrifter til dig, der kender til de grundlæggende strikketeknikker (ret, vrang, slå op, luk af).

❤️❤️ Letøvet

Strikkeopskrifter til dig, der mestre flere strikketeknikker (hulmønster, tag ud, tag ind, dreje masker, mønsterstrik med flere farver).

❤️❤️❤️ Øvet

Englestrikopskrifter til dig, der er rutineret strikker og er vant til, at jonglere med flere teknikker i samme strikkeopskrift.

Har du ikke prøvet at strikke efter strikkediagram og vil du gerne udfordre dig selv …

Englestrik karkludene er designet med ret og vrang masker, og mønstret er indtegnet i strikkediagram.

Har du ikke prøvet, at strikke efter diagram, finder du forklaring på, hvordan du læser og strikker efter strikkediagrammer længere ned på denne side, beskrives også i opskrifterne.

Englestrik strikkeopskrifter

I strikkeopskrifterne beskrives hvilke garntyper, strikkepinde størrelse og tilbehør du skal bruge.

Jeg anbefaler også andre garntyper, der kan anvendes til den enkelte opskrift. Det som er vigtigt er, at følge strikkefastheden undtaget i englekarkludene, det fortæller jeg mere om på blogindlægget “Strikkede karklude”

Har du spørgsmål til noget i en opskrift, send en mail til mig og jeg svarer hurtigst muligt tilbage.

Englestrik strikkeopskrifter

Kribler det i dine fingre efter at strikke englestrikkende designs, tjek Shoppen ud.

Sådan læser du et strikkediagram

Et strikkediagram er tegnet op med firkantede ruder (1 rude = 1 maske). Inden i ruden er der enten en farve eller et symbol, som illustrere, hvordan masken skal strikkes.

I nogle strikkediagrammer er ruden illustreret med den farve, som garnfarven har (flerfarvet mønsterstrik).

I en strikkeopskrift med diagram er der udover strikkediagrammet, også forklaring på hver enkelt rudes symbol/farve.

Et strikkediagram vises altid fra strikketøjets forside (retsiden).

Et strikkediagram læses fra højre mod venstre og læses nedefra og op.

Du begynder i nederste højre hjørne af diagrammet og arbejder mod venstre på hver pind.

Der er dog en undtagelse og det er hvis opskriften strikkes på jumpepinde (fladstrik), det forklarer jeg lige om lidt.

Sådan læses et diagram når du strikker frem og tilbage på jumpepinde

Skal strikkeopskriften strikkes frem og tilbage på jumpepinde, strikkes hver 2 pind fra retsiden og hver anden pind fra vrangsiden. Fordi diagrammet ses fra forsiden, strikkes der modsat. Det betyder, at du læser diagrammet både fra højre og venstre.

I Englestrik karklude opskrifterne vises hele mønstret med alle masker og hver rude er tegnet op med en farve, som symbolisere hvilken masker der skal strikkes. Karkludens strikkediagram læses fra højre mod venstre og fra venstre mod højre fra vrangsiden på hver 2 pind.

Sådan læses et diagram der skal strikkes på rundpind eller strømpepinde

For at undgå synlige sømme i et strikketøj (huer, strømper, trøjer med mere) strikkes alle omgange fra retsiden, og dermed læses diagrammet kun fra højre mod venstre. Så hver ny omgang starter fra maske 1 på omgangen.

Et strikkediagram kan også være inddelt i rapporter

Er strikkediagrammet designet i rapporter, strikkes det antal rapporter, der står i opskriften. Nogle opskrifter er inddelt i rapporter svarende til den enkelte størrelse på en cardigan, hue med mere.

I andre opskrifter står der i rapporten, hvor man skal starte fra og strikke til, i forhold til de forskellige størrelser. I Englestrik tøj og tilbehør opskrifter har jeg valgt at designe rapporter til hver enkelt størrelse.

Det er en smagssag, om man kun strikker med jumpepinde eller på rundpinde

Før i tiden strikket jeg på jumpepinde og brugte kun rundpinde og strømpepinde, når det stod i en opskrift. I dag strikker jeg alt strikketøj på udskiftelige rundpinde fra Knitpro, også når jeg strikker fladstrik (karklude, håndklæder, halstørklæder med mere), da jeg synes at rundpinde er meget rarere for skuldre, arme og hænder at strikke på, end jumpepinde.

Er du lige begyndt at strikke, prøv dig frem ved at strikke strikprøver med jumpepinde og med rundpinde.

Englestrik strikkeopskrifter

Kribler det i dine fingre efter at strikke englestrikkende designs, tjek Shoppen ud.